Ascom Danmark A/S
Faglig og kompetent rådgivning, som vinder store IT-kontrakter.
Ascom Danmark A/S udvikler kommunikationsudstyr til blandt andet psykiatrien, hospital-, pleje- og fængselssektoren. Det drejer sig fx om trådløse alarmer, så personen kan få hjælp også selvom personen ikke er i stand til at bede om den. Ascom Danmark A/S har 44 medarbejdere ansat, og er en del af en schweizisk koncern med mere end 2400 ansatte.
Firmaet benytter sig af partner og advokat hos BACH|NJORD Advokater, Claes Christensen, til risikovurderinger, store offentlige IT-kontrakter og rådgivning om kontrakter. Det er et samarbejde, der skaber tryghed for salgsdirektøren:
”Jeg har tidligere arbejdet sammen med mange advokater, men ved Claes er jeg fuldstændig tryg. Han har fagligheden i orden, så når han forklarer mig noget, så stoler jeg på det. Han har et godt overblik, er nede på jorden og så er han på forhånd med risici,” siger Jens Sand Andersen, salgsdirektør i Ascom Nordic og Baltikum.
Ascom Danmark A/S har ikke selv en juridisk afdeling, så Claes Christensen har blandt andet håndteret en konkurrents klagesag, og sørget for at firmaet har vundet en del kontrakter. En vigtig del af samarbejdet er tilgængelighed, og det får salgsdirektøren med Claes Christensen.
”Claes er altid til at få fat på og han ringer altid tilbage. Jeg har fx haft nogle sager, hvor han har holdt ferie, men hvor vi stadig har talt sammen samme dag,” forklarer Jens Sand Andersen.